Sinterklaas

Hvem er Sinterklaas?

I vinterens kulde, når vejret ikke er bedst,

kan man skimte Sinterklaas på tagene på sin hvide hest.

En ældgammel skikkelse i røde klæder,

med hvidt skæg og blikket rettet alle steder.

.

Fra Spaniens varme kom han til os her,

på sin hvide hest, med gaver til alle og enhver.

Sinterklaas er navnet, et navn af gammel tid,

han bringer glæde, når han rider hid og did.

Sinterklaas

Med en stok i hånden og en alvidende bog uden lige,

spørger han børnene, om de har været uartige.

De, der har været søde får en gave og slik,

de slemme skal med tilbage til Spanien i en sæk.

.

Hans hjælpere, Zwarte Pieten, er lidt sorte i deres hud,

de danser og synger, mens de deler pebernødder ud.

Sinterklaas har været en god, gammel tradition,

som nu fortrænges af julemanden, der indtager hans position.

Sinterklaas

Sinterklaas ankommer med et dampskib midt i november. Det markeres med festligheder i næsten hver eneste by. Hans mange assistenter (zwarte pieten, sorte per) har hver deres opgaver, nogle deler pebernødder ud, andre spiller musik, bager, danser, eller deler gaver ud. Små børn klædes ud som zwarte piet og er spændte. Der synges Sinterklaas-sange.

Den 5. december

På Sinterklaas’ fødselsdag den 5. december besøger han ofte skoler, og om aftenen bankes der på døren hos folk, der har bestilt en af hans mange hjælpe-Sinterklaas’er. På dørtrinnet finder familien så en sæk med gaver. Sinterklaas er taget afsted igen til andre for at aflevere gaver. I familier med lidt ældre børn (over de 10) skriver man små digte til hinanden og laver man en ’surprise’, en gave der er gjort sig umage for at pakke sjovt ind med papir mache og som er ledsaget af et digt, der beskriver modtagerens karakter eller handlinger i det forgangne år.

Traditionelle godbidder er pepernoten, kruidnoten, taai taai og chokoladebogstaver. I perioden op til den 5. december kan man i flere supermarkeder stille en sko, og når man henter den omkring festdagen er den fyldt med godter. Derhjemme kan man stille sin sko med en gulerod i ved kaminen. Om natten kravler der så en zwarte piet ned gennem skorstensrøret og fylder skoene med gaver eller slik, men kun når man har sunget for den hellige mand (han symboliserer en biskop) aftenen før.

Traditionen har dybe rødder i hollandsk kultur og historie. Men tiden ændrer sig, og diskussionen og modstanden mod zwarte piet i forbindelse med Sinterklaas-fejringen er blevet intensiveret i de seneste par år. Kritikere hævder nemlig, at karakteren zwarte piet er baseret på racistiske stereotyper, idet zwarte piet traditionelt er portrætteret med sort ansigtsmaling, røde læber og krøllet sort hår. Dette kan opfattes som stødende og reproducerende af racistiske forestillinger om sorte mennesker. I dag er der flere zwarte pieten, som kun har lidt sværte på ansigtet. Herved bliver karakteren opdateret og afspejler den modernere værdier om inklusion og mangfoldighed.