Voorlinden

Museum Voorlinden, beliggende på grænsen nord for Haag, er kendt for sin omfattende samling af moderne og nutidige kunst fra både internationale og hollandske kunstnere. Her kan du forvente malerier, skulpturer, store og interaktive installationer.

Et af de mest berømte værker er Swimming Pool af Leandro Erlich, som skaber en illusion af et svømmebassin, hvor besøgende kan gå rundt under vandoverfladen. Richard Serra udstiller med et Open Ended kunstværk af stål, som er en slags labyrint. Ron Mueck laver hyperrealistiske detaljerede figurer af mennesker, som forstærker følelsen af forundring pga. hans leg med skala. James Turells Skyspace består af et minimalistisk rum med en åbning i taget, hvorved der bruges kunstigt lys i kombination med det naturlige lys. Dette samspil skulle ændre vores perception af himlen og rummet omkring os.

Parken Clingenbosch er et imponerende skulpturpark med over 60 moderne og samtidskunstværker. Piet Oudolf har spillet en central rolle i landskabsdesignet for Museum Voorlinden. Han er en landskabsarkitekt og planteekspert, anerkendt for sine naturlige og vilde haver, som bruger stauder og græsser på en måde, der fremhæver planternes struktur og form gennem hele året.

Adresse: Buurtweg 90, Wassenaar. www.voorlinden.nl

Åbent: Hver dag fra kl. 11-17. Priser: voksne € 19,50, børn 12-18 år € 8,50 (2024). Gratis parkering.