Volendam er kendt for dets traditionelle dragter, fodbold, musik og fisk. Fiskerbyen har været en turistattraktion i over 150 år. Sådan bydes der velkommen ved en fiskerbutik på havnen:
Mange turister får taget billeder i traditionelle kostumer. Det har været en form for indtægt for beboerne her i over 100 år. En sjov souvenir at tage med hjem!
Atmosfæren er afslappet på havnen, selv om der godt kan være mange folk på en sommerdag eller i weekenden. Her finder du masser af souvenirbutikker, boder med fisk eller varme vafler, tøj, træsko og ost. Og selvfølgelig masser af (spise)steder, hvor du kan sætte dig ned og nyde udsigten over havet eller dem, der går forbi.
Lige bag Haven (havnen) kan du på en kort gåtur gennem den ældste del af byen udforske en labyrint (Doolhof) af snoede veje og små gamle huse, der er bygget uden en gennemtænkt plan.
Små historier – I 1357 byggede den rige by Edam en kortere forbindelse til havet og blev havnemundingen dæmpet på det sted, hvor Volendam ligger nu. Der kom mange fiskere til området, og i fem århundreder skete der ikke det store.
Volendams Museum (Zeestraat 41) kan varmt anbefales. Alt om Volendam findes her, bl.a. historie, klædedragt, befrielsen i 1945 og beboernes liv gennem tiderne. Her lærer du, at byen er katolsk, ligesom hele den sydlige del af landet. Folk her var stædige og ville ikke omvende sig til en anden tro efter billedstormen i 1566. Mange folk fra Volendam har dog sefardisk-jødiske forfædre (fra 1641), og derfor er der nogle jødiske gravsteder i omegnen, fx i Edam. Pieter Salomons og hans svigersøn blev bankmænd for byens fladbåde efter de havde fisket guldstave op i havet efter det forliste Lupine-skib i 1799. Kirkenbygningen blev finansieret med penge fra fundet. Starten af 1900-tallet var en hård tid, mange fiskere druknede, kvinder døde under barslen. Alle hjalp til i hjemmet, herunder med pilning af rejer og salg af varer hjemmefra.
Hotel Spaander (Haven 15) inviterede mange malere fra hele verden til Volendam, som blev inspireret at havet, landskabet og folkedragten. Som tak fik hotellets ejer ofte et maleri.
Hotel Spaander
Alternativt kan du besøge en gammel stolpekirke fra 1658 eller den katolske Skt. Vincentius-kirke og smukke og velholdte kirkegård.
Praktisk information
Der er en stor parkeringsplads i udkanten af byen, hvor der ikke er langt til centrum.
Tag båden til Marken. Afgang hver 30/45 minutter. Pris ca. € 14, børn fra 4-11 år får 50 % rabat.
Volendam ligger kun et par kilometer fra Edam, som er kendt for sine oste.