Hofjes

Leiden har ikke mindre end 35 baggårde med gårdhaver, som ligger gemt bag bymure og porte. Disse små eventyragtige huse og idylliske haver er en oase i den ellers så travle by. Baggårdene blev stiftet af rige borgere mellem det 13. og 19. århundrede, som en form for sociale ydelser for de fattige.

For at kunne få lov til at bo her, skulle man være enke, af en særlig trosretning, mindst 50 år gammel og fattig. Husene, som var bygget på små stykker jord mellem de eksisterende husblokke, var enkle og kompakte. En baggård havde altid mindst 12 huse, knyttet til de 12 apostle. De ældste blev opkaldt efter en hellig eller bibelsk by, senere fik de navnene til deres stiftere. I gårdhaven plantede man urter, og var der en pumpe og latrin. Nu bliver husene beboet af ældre og studerende.

St. Anna Aalmoeshuis blev oprettet helt tilbage i 1492. Den har et kapel fra middelalderen, som overlevede billedstormen i 1566, og nogle af de ældste blyindfattede ruder i hele Holland.

Book en byvandring hos turistkontoret VVV og besøg nogle af de flotte hofjes i Leiden. Her finder du et kort over, hvor de befinder sig.