Kröller-Müller museum

Kröller-Müller museet er det hollandske svar på Louisiana i Humlebæk. Beliggende midt i nationalparken Hoge Veluwe i midten af Nederlandene giver museet kunstværkerne en storartet kulisse.

Museet har den næststørste samling af Vincent van Gogh-værker i verden, kun overgået af Van Gogh Museet i Amsterdam. Samlingen inkluderer berømte værker som Kartoffelspiserne og Café Terrace om natten. Ud over Van Gogh rummer museet værker af andre kendte kunstnere som Piet Mondrian, Pablo Picasso, Fernand Léger og Georges Seurat.

Museet er omgivet af den flotteste skulpturpark på 25 hektar, som indeholder værker af berømte skulptører som Auguste Rodin (l’homme qui marche), Henry Moore (reclining figure), Barbara Hepworth (square with two circles) og Jean Dubuffet (jardin d’émail), placeret i en naturskøn udendørs setting. Mange af værkerne står omkring museet. Dem kan du se til fods. Reduce your speed, Wear bare feet, Embrace the tree!

Et gennemsnitligt besøg i Kröller-Müller Museet, inklusive skulpturparken, varer typisk op til 4 timer. Varigheden afhænger selvfølgelig af flere faktorer som din interesse i kunstsamlingen. Mange besøgende vælger at kombinere museumsbesøget med en tur i parken og/eller et besøg til jagtslottet St. Hubertus i den nordlige del. Dette kan yderligere forlænge besøget. Du kan bevæge dig omkring i den større park ved at benytte de 2.000 gratis hvide cykler, der er til rådighed.

For at få mest muligt ud af oplevelsen, anbefales det at afsætte mindst en halv dag til besøget, så der er tid til både at nyde kunstsamlingen og naturen i parken uden at føle sig forhastet.

Praktisk information

Kommer du med bil, kan du parkere den ved en af parkens 3 indgange, og tage cyklen til museet inde i parken. Der er også en parkeringsplads tæt ved museet, hvor man skal betale mere. Hvide kørestole og almindelige cykler udlånes gratis.

Priser: € 13,05 (voksne), € 6,55 (børn 13-18 år), parkering € 4.65 / € 9,25 (2024) + Priser museum: € 13 (voksne), € 6,50 (børn 13-18 år).

Adresse: Houtkampweg 13 Otterlo (10 min. på cykel fra indgangen) / Houtkampweg 13 Hoenderloo (20 min.) / Koningsweg 17 Schaarsbergen.(30 min.) https://krollermuller.nl/adres-en-route

Baggrund:

Museet blev grundlagt af Helene Kröller-Müller, der sammen med sin mand Anton Kröller, var en af de tidlige og mest betydningsfulde samlere af kunst i begyndelsen af det 20. århundrede. Museet afspejler Helene Kröller-Müllers vision om at gøre kunst tilgængelig for offentligheden og integrere det med naturen. Mellem 1907 og 1922 købte parret op mod 11.500 kunstværker. Samlingen blev overdraget til den hollandske stat i 1935 og danner grundlaget for museets meget imponerende samling.

Museet er designet af den hollandske arkitekt Henry van de Velde, og senere udvidelser i 70’erne blev designet af Wim Quist. Bygningen selv er et eksempel på tidlig 20. århundredes modernistisk arkitektur.