Hvilke museer er der i Rotterdam Museumpark?
Kunsten står stærkt i Rotterdam, og museumparken huser hele 6 museer: Boijmans van Beuningen, Kunsthal, Nieuwe Instituut, Sonneveld, Naturhistorisk museum og Chabotmuseum. Overvejer du at besøge to eller flere af disse museer, er det en god idé med et museumpark combiticket, som giver adgang til de nedenstående 5 museer og koster omkring € 28. Det er gyldigt i 1 år og kan fås i de 5 museer.
- Museum Boijmans van Beuningen
- Kunsthal
- Nieuwe Instituut
- Huis Sonneveld
- Naturhistorisk museum
Parkering: P-hus Museumpark / Metro: stoppested Eendrachtsplein / Sporvogn: stoppested Museumpark linje 5 og 20, stoppested Westzeedijk linje 8
Museum Boijmans van Beuningen, Museumpark 18
Et besøg til museum Boijmans van Beuningen er en rejse gennem kunstens historie, som fører dig gennem en unik samling af malerier, tegninger, skulpturer og brugsgenstande. Der er store navne iblandt kunstnerne, som Picasso, Van Gogh, Dalí og Mondriaan.
Den faste kollektion indeholder malerkunst fra Rembrandt van Rijn, Pieter Bruegel, Jheronimus Bosch, men der udstilles også moderne kunst fra store navne som Vincent van Gogh, Salvador Dalí, Pablo Picasso, Edvard Munch, og nutidskunst fra Matthew Barney og Olafur Eliasson.
Praktisk information
Pris: ca. € 20 euro, børn til 18 år fri adgang (2023).
Åbent: tirsdag t/m søndag kl. 11-17.
Kunsthal, Westzeedijk 341
Kunsthal er designet af Rem Koolhaas og tegnet af arkitektbureau OMA. Hele udstillingsbygningen er på 3.300 kvadratmeter spredt over 3 store lokaler, et fotogalleri og et designgalleri. Derudover er der et stort auditorium, en boghandel og café-restaurant samt terrasse.
Kunstcenteret har ikke nogen permanent samling, men er vært for flere forskellige udstillinger med vidt forskellige temaer samtidigt. En tur til Kunsthal sikrer dagens kulturelle indspark! Og bygningens arkitektur er helt sikkert også et besøg værd.
Praktisk information
Pris: ca. € 12 euro, børn € 2.
Åbent: tirsdag t/m lørdag kl. 10-17, søndag kl. 10-17.
Nieuwe Instituut, Museumpark 25
Et museum, som jeg slet ikke brød mig om, da det ikke levede om til mine forventninger! Det hollandske arkitektoniske institut har fokus på arkitektur, formgivning af rum og byplanlægning. Her opbevares hollandske arkitekters arkiver og kollektioner fra efter 1800, som er tilgængelige for publikum, i alt over 700. Her holdes der foredrag om bl.a. grafisk design, mode, games og boligindretning, og kan man se frem til skiftende udstillinger, aktuel arkitektur fra hele verden takket være internationalt samarbejde. Instituttet ligger inde med de originale tegninger Berlage, Rietveld og Koolhaas. Cafeteriaet her blev kåret som bedste museumcafé i Holland.
Huis Sonneveld, Jongkindstraat 12
Ikke langt fra Nieuwe Instituut ligger museumboligen Huis Sonneveld, som du kan besøge med samme billet som til Het Nieuwe Instituut.

Det arkitekttegnede Sonneveld-hus blev opført i 1933 i Nieuwe Bouwen-stilen. Villaen er tegnet af arkitektbureauet Brinkman en Van der Vlught efter ordre af A. Sonneveld, som var en af Van Nelle-fabrikkens direktører. De designede et totalkoncept hvor arkitektur, interiør og indretning matcher og forstærker hinanden. Boligen er lys og rummelig med mange altaner og store vinduespartier med god udsigt over den omliggende grønne have. Næsten alle møbler og lamper kommer fra firmaet Gispen. Bemærk at der kun ligger rødt gulvtæppe i de værelser, tjenestefolkene holder til.
Det kan anbefales at benytte sig af den gratis audiotur mens du går frit rundt i boligen. Oplev hvor moderne familien Sonneveld var i sin tid. Der er en audiotur for børn, men den er desværre kun på hollandsk og engelsk.
Praktisk information
Pris: ca. € 14 euro, børn til 18 år fri adgang.
Åbent: tirsdag t/m søndag kl. 11-17, torsdag til kl. 21. Begrænset tilgængelig for handicappede, ikke tilgængelig med barnevogn og for kørestolsbrugere.
Naturhistorisk museum, Westzeedijk 345
Naturhistorisk Museum fortæller med permanente og særudstillinger historien om evolution, biodiversitet og naturen. Museets udstillinger afspejler forskellige tidsperioders natursyn og byder på spændende og lærerige oplevelser for både børn og voksne.
Praktisk information
Pris: ca. € 7 euro, børn € 3,50 euro.
Åbent: tirsdag t/m søndag kl. 11-17.
Der er også Felix i bydelen Katendrecht.

Fenix, det nye internationale kunstmuseum i Rotterdam, åbner den 16. maj 2025, hvor du kan se og læse om historier om migration gennem kunst, arkitektur og personlige fortællinger. Der er forskellige udstillinger:
*Alle richtingen – Kunst die je beweegt: Denne åbningsudstilling præsenterer værker fra over 100 internationale kunstnere, herunder fotograferne Rineke Dijkstra, Steve McQueen og Shilpa Gupta. Udstillingen kombinerer moderne kunst med historiske objekter som passagerlister og et fragment af Berlinmuren.
*The Family of Migrants: Inspireret af Edward Steichens “The Family of Man” fra 1955, viser denne fotoudstilling næsten 200 billeder fra 55 lande, der dokumenterer migrationserfaringer fra det 19. århundrede til i dag.
*Het Kofferdoolhof: En labyrintisk installation bestående af 2.000 forærede kufferter fra hele verden, hver med sin egen historie. Besøgende kan lytte til personlige fortællinger via lydklip, der giver indblik i migranters oplevelser.
Tornado-trappen. Et centralt arkitektonisk element er “Tornadoen” – en dobbelt-helix trappe i rustfrit stål, der snor sig op gennem bygningen og fører til en udsigtsplatform med panoramaudsigt over Rotterdam og floden Maas. Designet symboliserer migranters rejser og forbinder fortid med nutid.
Historien bag bygningen. Museet er beliggende i den historiske San Francisco-lagerbygning fra 1923, som oprindeligt fungerede som verdens største lastnings- og håndteringshal for Holland-Amerika Lijn. Denne linje faciliterede rejser for millioner af migranter fra Europa til Nordamerika i det 19. og 20. århundrede. Under Anden Verdenskrig led bygningen betydelig skade, men blev genopbygget i 1950’erne og opdelt i Fenix I og Fenix II. Nu er Fenix II blevet omdannet til et moderne museum af det kinesiske arkitektfirma MAD Architects, hvilket markerer deres første kulturelle projekt i Europa
Plein. På museets stueetage findes et 2.000 m² stort overdækket byrum, hvor lokale beboere og Fenix sammen skaber programmer som kulturelle begivenheder, markeder og workshops. Dette område er åbent for alle og afspejler Rotterdams mangfoldige samfund.
Adresse: Paul Nijghkade 5. Metro: Rijnhaven eller Wilhelminaplein.