Tulipanmarkerne er noget, du bare skal besøge, når du besøger Holland i slutningen af marts til maj måned. Hele området mellem Haarlem og Sassenheim er et farverigt blomstrende tæppe bestående af millioner af løgblomster i alle mulige flotte farver. De nyudsprungne blomstermarker kan kun opleves i foråret. Blomstersæsonen starter med krokusser og påskeliljer i marts, herefter kommer de første tulipaner og hyacinter i slutningen af marts eller starten af april. Fra midt april til første uge i maj er farvepragten ufattelig, da alt står i fuldt flor. Og i maj kan du nyde de sidste tulipaner og andre slags løgblomster. Du bliver ved med at tage billeder, det kan jeg garantere dig!
Tag på en cykeltur gennem endeløse tulipanmarker. Det den bedste måde at opleve naturen på her i april. Lej en cykel ved hovedindgangen til Keukenhof eller på stationen i Leiden og oplev blomstermarkerne helt tæt på.
Der findes også blomserløgsmarker og haver nordpå ved Callantsoog, Julianadorp og Anna Paulowna. OBS: Lad være med at gå ind på tulipanmarkerne. Blomsterdyrkerne er ikke glade for nedtrampede marker, heller ikke hvis du gør det meget forsigtigt 😉