Botanisk have

Hortus Botanicus blev anlagt i tilknytning til universitetet i 1590, som var oprettet 15 år tidligere i klosteret ved siden af haven, som de hvide nonner havde haft i brug. Efter nogle år kom botanikeren Carolus Clusius til Leiden, hvor hans højre hånd Dirck Cluyt (Clutius) anlagde en have med medicinske urter og planter. Det var også Clusius, der puttede det første tulipanløg i jorden og dyrkede dem, hvilket fik stor betydning for Hollands fremtid og vækst. Og kartofler, tobak, bønner, majs og tomater!

Hortus Botanicus er et fredfyldt sted, hvor man kan gå rundt og nyde de forskellige planter og træer, tage et kig i de store drivhuse med eksotiske planter. Haven på 4 hektar er delt op i mindre haver med hvert sit tema: Von Siebold mindehave, Clusiushave, kinesisk urtehave, en systemhave, en rosenhave og en bregnehave.

www.hortusleiden.nl

nov-mrt kl. 10-16, apr-okt kl. 10-18

Adgang: voksne € 8, børn 4-12 år € 3,50

Adresse: Rapenburg 73