Van Nelle fabrikken, Van Nelleweg 1
Dette ikon for hollandsk modernisme blev oprettet som kaffe-, the- og tobaksfabrik, og har haft en stor påvirkning på udviklingen af moderne arkitektur i Europa. Ved brug af materialer som glas, stål og søjler blev der skabt lys og plads, og hermed var fabrikken langt forud for sin tid.
Fabrikken er designet af Brinkman & Van der Vlugt, og er et klassisk eksempel på modernistisk arkitektur bygget mellem 1927 og 1930. I den tid var det usædvanligt, at der var fokus på medarbejdernes velvære. Der var plads til sport, moderne sanitet med brusebad, og en have hvor man kunne nyde sin frokost. I juni 2014 blev Van Nelle fabrikken optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Produktionen blev nedlagt i 1995, og i dag er der stadig masser af kommerciel aktivitet i bygningen. Der er mange små virksomheder, der holder til her, og dele af kaffebrænderiet er indrettet som eventrum. En perfekt område for startups, innovation og kreativitet!
- Forhenværende kaffe/the/tobaksfabrik.
- Nummer 10 på UNESCO verdensarvsliste i Holland i 2014
- Kommercielle foretagender i bygningen
- Vært for Art Rotterdam 2020, moderne kunst i industrielle omgivelser.
Praktisk information
Komplekset er ikke frit tilgængeligt for turister, men man kan besøge det i forbindelse med en gruppetur med en guide fra Urban Guides (+31 10 4332231, ma-fr kl. 9.30-18). Hver lørdag og søndag kl. 14. Pris ca. € 15, inklusive fri bus kl. 13.30 fra Museumpark til Van Nelle, samt entré til Chabot Museum. Guiden venter ved bommen ud for hovedindgangen til Van Nelle.
Parkering: Kommer du i bil, så er der parkeringspladser overfor fabrikkens hovedindgang. // Bus: Der kører offentlige busser fra Rotterdam Central Station til Van Nelle, bus 38. Stoppested Beukelsbrug.