Fotomuseum Haag

Kan du lide at fotografere, så er dette lige noget for dig! Et spændende museum med fotografier, som du let kan bruge en times tid på at se. Museet har flere udstillinger årligt. Tjek deres hjemmeside for at se, hvilke udstillinger der er nu.

Indtil 5.5.25: “I’m So Happy You Are Here, den første udstilling kun med kvindelige japanske fotografer. De viste værker, både historisk og nutidig fotografi, synes at være en refleksion af kvinders samfundsmæssige position i Japan. Fra de stille vidner om hverdagslivet, såsom husholdningsapparater i Ushioda Tokukos værk, til den stærke kritik af kønsnormer i Tokiwa Toyokos og Yanagi Miwas værker – disse kvinders arbejde giver et nyskabende og kritisk billede af det japanske samfund.”

Adresse: Stadhouderslaan 43, Haag (ved siden af Kunstmuseum). www.fotomuseumdenhaag.nl/en

Åbent: ti-sø kl. 10-17. Priser: voksne € 16, børn/studerende 19-25 år € 7, børn gratis.

Parkering foran museet er gratis til kl. 13. Herefter € 2,50 i timen (2024). / Fotografering uden blitz. / Restaurant Gember er fri tilgængelig.