Kunstmuseum i Haag blev oprettet i 1935 og hed dengang Gemeentemuseum.
Generelt: Museet har en samling på over 160.000 værker, og der arbejdes på en online tilgængelighed, herunder er der 300 Mondriaan-værker, Toorop, Vincent van Gogh, Paul Signac og mange flere. Der er skiftende udstillinger, som du kan finde mere om på kunstmuseum.nl. Samlingens spektrum spænder fra historiske værker til mode, og fra fajance-Delft Blå til samtidskunst.


Indtil september 2026 kører der en fotoudstilling Can Love Be a Photograph om: ‘It is a celebration of our love, of our life together. Of all the the amazing people we met and the fact that we can express all our ideas through photography, through digital manipulation has been endlessly inspiring.’ – Inez & Vinoodh
Selve bygningen er tegnet af H.P. Berlage. Stilen er art deco, hvilket også tydeligt kan ses inde i entreen. Der er anvendt gule og grå sten til dette museum. Symmetri og rytme skaber den tidløse skønhed med mursten, der måler 22×11 cm og er ledende i hele bygningen. Det er et af de flotteste museumsbygninger, jeg kender.
Åbningstider og adrese:
Adresse: Stadhouderslaan 41, Haag (ved siden af Fotomuseum)
Åbent: ti-sø kl. 10-17. Priser: € 16 voksne, € 8 børn 19-25 år, børn gratis (2023). Tilgængelig for kørestole, som også kan lånes.
… (tidligere): Efteraar 2025-jan 2026: Titanic & Fashion – The Last Dance. I denne særudstilling vises de originale kostumer fra den ikoniske film Titanic fra 1997, samt museumskollektionens tøj og tilbehør fra årene 1910. Historien gentager sig, men aldrig på samme måde: krigstrusler, klasseforskelle, migration, osv.

DIOR – A New Look- udstilling fra den 21. september 2024 t/m 26. januar 2025. Christian Dior (1905-1957) var en banebrydende designer, hvis tidløse og elegante kreationer gjorde ham til en central figur i modeverdenen efter Anden Verdenskrig. Han grundlagde sit eget modehus i Paris, hvor han hurtigt opnåede verdensberømthed med sit ikoniske ‘New Look’, der introducerede vidde skørter og revolutionerede modeverdenens silhuetter. Hans indflydelse strakte sig fra Paris til storbyer som London, New York, Tokyo og Rio de Janeiro. Diors visionære tilgang blev videreført af hans efterfølgere, herunder Yves Saint Laurent, Marc Bohan, Gianfranco Ferré, John Galliano, Raf Simons og Maria Grazia Chiuri, som alle har sat deres præg på husets unikke historie. Nu præsenterer Kunstmuseum Den Haag en udstilling, hvor Diors design dialogerer med Chiuris arbejde, hvilket viser, at hans arv stadig lever i bedste velgående, ifølge modekonservator Madelief Hohé. Indretningen/ belysning/ baggrund ved Maarten Spruyt = meget imponerende!

Fra 6.10.2023 til 25.2.2024 vises der flere værker af svenske Hilma af Klint (1862-1944) og Piet Mondriaan (1872-1944), som er to ud af tidens 5 abstrakte pionerer. De har aldrig mødt hinanden, men deres værker gengiver en æra, hvor synet på virkeligheden ændrer sig radikalt på grund af videnskabelige opdagelser og nye ideer om spiritualitet.
