Efter mange af jøderne i Haag blev deporteret i 1942/1943 stod kvarteret næsten øde hen, også i årene efter krigen. De huse, som under krigen allerede til dels var blevet ødelagt af Haags indbyggere, blev ikke vedligeholdt. Det var så slemt, at byen besluttede at renovere en del og erstatte en anden del med nybyggeri i 1970’erne. I den periode flyttede der flere kinesere til kvarteret, og mellem 1980 og 2000 ændrede det jødiske kvarter til Chinatown.
Holocaust mindemærket: I det jødiske kvarter kan du finde mindesmærker og mindetavler, der minder om Holocaust og ærer ofrene. Disse mindesmærker er vigtige for at mindes de tragiske begivenheder og ære de mennesker, der mistede deres liv under Holocaust. / Børnemonument: Dette monument er dedikeret til de mere end 1.700 jødiske børn, der blev dræbt under Holocaust. Det er en rørende og tankevækkende mindesmærke, der minder os om de unge liv, der gik tabt under denne mørke periode. (Rabbijn Maarsenplein)
Selvom det jødiske samfund i Haag ikke længere er så stort som det var engang, er dets historiske betydning stadig værdsat, og der gøres bestræbelser på at bevare historien om det jødiske kvarter for eftertiden.
Den Store Synagoge på Wagenstraat 103 blev taget i brug 1844, men var ikke velbesøgt efter krigen, da der kun var 2.000 jøder tilovers af de oprindeligt 17.000 her i Haag. Den lukkede i 1975 og blev besat af tyrkiske muslimer i 1978, hvorefter den blev taget i brug som moske under navnet Aksamoskeen.
Hvor: Mellem Stille/Amsterdamse Veerkade, Gedempte Burgwal og Gedempte Gracht (Wagenstraat). Rabbijn Maarsenplein.
Historie. Det jødiske kvarter i Haag, også kendt som “Jodenbuurt” har en rig historie, der strækker sig tilbage til det 17. århundrede. I løbet af denne periode blev Haag et vigtigt centrum for jødisk liv og kultur her i landet. I begyndelsen af det 17. århundrede begyndte jøder at migrere til Haag fra forskellige dele af Europa, herunder Spanien og Portugal, hvor de var blevet forfulgt under den spanske inkvisition. De fleste af disse migranter var Sephardiske jøder, der bragte en rig kultur og en handelstradition med sig. Jøderne bosatte sig primært i området omkring det nuværende Paviljoensgracht og Papestraat. De oprettede synagoger, skoler, badehuse og andre institutioner, der understøttede det jødiske samfund. I det 18. århundrede blev jøderne i Haag anerkendt som en officiel religiøs gruppe og blev beskyttet af loven. Herefter fortsatte det jødiske samfund med at vokse i Haag. Mange jødiske intellektuelle, kunstnere og forretningsfolk slog sig ned i området og bidrog til byens kulturelle og økonomiske liv. Der blev opført flere synagoger og andre jødiske institutioner. Det jødiske kvarter i Haag blev desværre hårdt ramt af nazisternes besættelse af Nederlandene under Anden Verdenskrig. Under Holocaust blev mange jøder fra Haag og resten af landet deporteret og myrdet i koncentrationslejre. Synagogerne og andre jødiske institutioner blev ødelagt eller beslaglagt af nazisterne. Efter krigen forsøgte overlevende jøder at genopbygge det jødiske samfund i byen, men det var ikke længere som det havde været. Mange besluttede at forlade landet og emigrere til andre lande.