Dette togmuseum er en unik oplevelse for store og små, hvor du sagtens kan tilbringe en hel dag. Det er beliggende i den forhenværende station på gåafstand fra centrum. Det har en stor samling af historiske toge og er fuldstændig renoveret i gammel stil. Når du går ind ad hovedindgangen kan du se flotte lysekroner i loftet, venterum til 1. og 2. klasse og gammeldags billetluger, hvor du kan købe din adgangsbillet.
Der er mere at se end bare tog. Der er nemlig også forskellige slags ’verdener’ i museet med attraktioner, hvor der er lagt stor vægt på detaljer. Du kan fx starte ved den store opdagelse ’Grote Ontdekking’ i perioden 1800-1850. En skakt tager dig med tilbage i tiden, hvor dampmaskinerne endnu ikke var blevet udfundet. Verden nr. 2 er La belle époque fra 1860 til 1900 med drømmerejser, og verden nr. 3 den er den Moderne tid til Anden Verdenskrig, hvor du i en rutsjebane kommer forbi scener og oplever hvordan en tur med toget i den tid foregik. Verden nr. 4 er arbejdspladsen med togene i hallen, og nr. 5 er en attraktion, hvor du allerede i køen bliver underholdt med film. Hovedshowet er en togsimulator med bevægende stole, hvor du kører gennem de forskellige æraer.
EduTrainerne, der går rundt i hele parken, kan besvare alle dine spørgsmål om hele samlingen. Udenfor befinder dig sig en legeplads, minitoget Jumbo Express, som du kan tage en tur med, et teknisk prøvelokale, hvor du selv kan finde ud af, hvordan togteknikken fungerer. Der er modeltog, væltepetere, dræsiner og sporcykler. Du kommer ikke til at kede dig her, det lover jeg dig!
Praktisk information
Der går et tog fra banegården i Utrecht til Spoorwegmuseum 3 gange i timen. Kommer du i bil, så er der plads til 200 biler på parkeringspladsen. Parkering koster € 9,50 pr. museumsbesøg.
Åbent: ti-sø kl. 10-17.
Pris i 2020: € 17,50, børn t/m 3 år gratis.
Adresse: Maliebaanstation 1. Afstand til: Domkirken 920 m, Nijntje museum 860 m, Utrechts Archief 680 m, Sonnenborgh 600 m.