Muzee

I dette fine, lille museum i en gammel skolebygning fra 1877 kan du opdage mere om fiskerlandsbyens historie. Gå tilbage i tiden og oplev universet over og under vandoverfladen. Dyk ned i museets kollektion, som rummer skaller, konkylier, et havfrueskelet, en gammeldags gade, en kopi af en kutter med kahytter og et ægte kontor med gammeldags ting. Og selvfølgelig er der også en sal med malerier af Scheveningen lavet af I.L. Israels, H.W. Mesdag, m.m.

I 2024 var der en særudstilling med Jimmy Nelsons fotografier af folkedragter. Den sidste, der havde en folkedragt på til daglig her i byen, døde i 1996. Fun fact: Da vi sommer 1981 boede i Zeeland, gik nabokonen også i dragt.

Adresse: Neptunusstraat 90, Haag.

Åbent: ons-sø kl. 11-17. Priser: € 10 voksne, € 5 børn 13-17 år, børn gratis. Skilte kun på hollandsk. Tilgængelig for kørestole. Med hyggelig museumscafé. Bemærk de to hunde over baren og spørg til, hvad de står for.