Sømandskirken

Trænger du til en snak, en kop kaffe, eller danske varer til vennerne i Holland, så er du meget velkommen i sømandskirken.

Sømandskirken er en dansk kirke der holder gudstjenester på dansk og foretager dåb, konfirmation, begravelser og velsignelser af par. Sømandskirken er samtidigt et forsamlingshus for danskere i Nederlandene og alle uanset tro eller nationalitet. Der er filmklub, bogklub, børneklub, sypiger og nørkleklub.

I november er der julemarked for alle. Holder du selv fest, kan det være en ide at leje lokaler her. Skriv til info@kirken.nl for mere info.

Sømandspræsten og kirkens assistenter besøger dagligt skibe, sejlende under dansk flag, der anløber i Rotterdams havn. 

Praktisk information:

Adresse: Coolhaven 1. www.kirken.nl.

Kirken er åben hver dag, dog mandag/tirsdag efter aftale.

Cafe Solskin, terrassecafeen, er åben i godt vejr fra ons-lø kl. 10-17.