Rotterdam før krigen

Rotterdam er kendt for dens arkitektur. Efter bombardementet under anden verdenskrig, hvor hele bymidten blev ramt, opstod der en helt ny og moderne by. Men hist og pist findes der dog stadig gamle bygninger fra før krigen, som jeg har samlet her. Oplev atmosfæren fra det gamle Rotterdam.

Sint Laurenskerk

Skt. Laurenskirken er et godt sted at begynde din rejse gennem tiden i Rotterdam. Det er det eneste, som er levnet fra middelalderen. Kirken var i den tid byens midtpunkt med masser af aktivitet. Under Anden Verdenskrig blev den stærkt beskadiget. Her finder du også det største kirkeorgel i Holland. Kirken er åben fra tirsdag til lørdag.

Adresse: Grotekerkplein 27

Afstand til Markthal: 340 m.

Schielandshuis

Schielandshuis i Rotterdam er den sidst bevarede bygning fra 1600-tallet i centrum. I 1773 blev der bygget et teater i stueetagen, og kejser Napoleon overnattede her også en gang med sin kone. I 1840 købte Rotterdam kommune det ikoniske hus med henblik på at indrette det som museum. Boymans, en kunstsamler fra Utrecht, ville nemlig forære sin kunstsamling til byen under forbehold af at kommunen fandt et egnet sted. Og nogle år efter åbnede museum Boymans sine døre. I 1867 genåbnede bygningen som byarkiv, kommunebibliotek og museum Boymans efter en brand. Museet flytter til Museumpark i 1938, og Schielandshuis overlever mirakuløst bombningen i 1940. Herefter blev det brugt som kunstcentrum og restaureret i firserne. Nu ligger det indeklemt mellem moderne højhuse, og kan du finde turistinformationen her og foretage en gratis ’Rotterdam Discovery’. Eller bare få en god kop kaffe i The Secret Garden.

Adresse: Korte Hoogstraat 31

Het Rotterdamse stadhuis

Rådhuset i Rotterdam, som er beliggende på Coolsingel, er en pragtfuld bygning. Det blev bygget i peridoen 1914 – 1920, og overlevede også bombningen i 1940. Du kan tilmelde sig en rundvisning i selve bygningen, men du kan også bare gå en lille tur omkring bygningen eller tage et kig i rådhusets gårdhave, som er fri tilgængelig.

Adresse: Coolsingel 40.