Oudegracht

Oudegracht er stadig det pulserende centrum i Utrecht. Det er virkelig en del af Holland, som du må se. Så karakteristisk med en kanal og et todelt gadeniveau med grønne træer. Langs med den nordlige del af kanalen er der et stort udvalg af hyggelige restauranter og caféer. Stueetagen til de fornemme kanalhuse og byslotte er bygget om til butikker eller spisesteder, der serverer internationalt menu. I den nordlige del finder du de større kæder og butikker. Om sommeren er det skønt at sidde nede ved vandkanten med en drink eller en pizza. At se og blive set! Og om vinteren kan du sidde indenfor i en af de historiske kældere og nyde atmosfæren. Læs mere om kældrene under ‘Utrecht – historie’.

Syd for rådhuset, omkring domtårnet, er der mest (fortovs)caféer og små butikker, og jo længere du går i sydlig retning, desto flere genbrugsforretninger og antikvariater du vil se. Det er virkeligt et skønt område at tilbringe en hel dag.


Pausetips

  • Pannenkoekenbakkerij De Muntkelder, Oudegracht 112.
  • God kaffe hos Coffee Company, Vismarkt 4.
  • Graaf Floris Café er kendt for deres ’appelbollen’. De serverer økologisk kaffe.
  • Græsk fastfood i Dimitri Petit, Servetstraat 4.
  • Kaffe hos Anne & Max, Donkere Gaard 4.

Under lygtepælene på Oudegracht og fire andre kanaler er der anbragt 300 konsoller med forskellige scener siden 1953. Prøv at opdage, hvad de skal forestille! De har ofte noget at gøre med husene i nærheden.

Winkel van Sinkel – Den mest iøjnespringende bygning på Oudegracht. Oprindeligt var Winkel van Sinkel en hollandsk forretning, bygget i nyklassicistisk stil i perioden 1837-1839. Ejeren, hr. Sinkel, havde fået den ide, at pryde gavlen med fire søjler i form af kvinder. De blev støbt i England og blev kaldt for de britiske luddere her. Ved ophejsningen af et af søjlerne gik kranen i stykker og det hele røg ned i kanalen. I dag står der stadig angivet på gaden foran butikken, hvor kranen en gang stod. # Manufakturforretningen ses som det første varehus i Holland. Firmaet Sinkel lukkede sine døre igen i 1912. Nu er det i brug som en imponerende grand café/restaurant, et hyggeligt sted hvor der danses i weekenden, og anden søndag i måneden er der tango-matiné. De andre søndage er der salsafest. // Adresse: Oudegracht 158.

I gaden Ganzenmarkt ved Winkel van Sinkel ligger indgangen til en tunnel, der bringer dig ned til kanalen. Om aftenen bliver den spændende oplyst med forskellige farver. Læs mere op den her slags skråninger ned til kajen under Utrechts historie.


Shoppingtips

  • Dille & Kamille, boligtilbehør, Oudegracht 190.
  • Secondsas, genbrug, Oudegracht aan de Werf 193.
  • Blunder stripwinkel, masser af tegnehæfter, Oudegracht 203.
  • Genbrug De Arm, Oudegracht 247, 253, 266.

Twijnstraat – Går du længere sydpå langs med Oudegracht, så kommer du på Twijnstraat. Allerede i 1200-tallet var det en gade med masser af liv og forretninger. Gaden er den ældste butiksgade i Utrecht.

Forenden ligger Louis Hartlooper Complex, en gammel biograf fra år 1927 i Amsterdam School-stilen. Kig ind og se de særlige detaljer, og få en dejlig økologisk frokost med lokale og fairtrade produkter.