Speelklok

Museum Speelklok i Utrecht har en flot samling af automatisk spillende instrumenter, herunder gadeorgler og klokkespil, der spænder fra 1600-tallet til moderne tid.

Det er en god idé med en gratis guidet tur på 45 minutter, som starter hver time når klokken er halv – på engelsk. Guiden kan fortælle om instrumentets historie og aktivere dem, så du kan høre dem spille. Der er alt fra ure, til klokkespil og kæmpe orgler, der spiller automatisk, men det mest fantastiske er dog et skab med violiner, der spiller af sig selv, som også kaldes verdens ottende vidunder.

Adresse: Steenstraat 6 (centrum). Åbent ti-sø 10-17. Pris € 17.

Læs mere om hollandske gadeorgler her.